Fornyelsen af den folkelige sang

Foredrag om Thomas Laub, Carl Nielsen, Thorvald Aagaard og Oluf Rings fornyelse af den folkelige sangs melodi

Om fornyelsen af fællessangsmelodierne fra 1910’erne og frem, som Carl Nielsen, Thomas Laub, Oluf Ring og Thorvald Aagaard førte igennem. Vi ser nærmere på de fire store komponisters fornyelsesprojekt og deres indflydelse på samtidige komponister og deres eftermæle.
Herudover kommer vi også omkring J.A.P. Schulz der som “den folkelige fællessangs fader” lagde kimen til revolutionen i 1700-tallet, og så ser vi nærmere på nyere fornyelser, der blander beat-, jazz-, og popmusik sammen med den folkelige tradition. Sidst kigger vi ikke mindst på, hvad der kendetegner de melodier som bliver komponeret til fællessange i dag.