Foredrag om fællessangens historie i Danmark fra
middelalderen til i dag
Den danske fællessang trives i bedste velgående. I dette foredrag går vi tæt på det (vid)underlige fællessangsfænomen i Danmark og prøver at indkredse, hvad det egentlig er, den særlige danske fællessang kan, og hvorfor vi holder den i hævd.
Vi skal se nærmere på, hvordan vores fællessangstradition er opstået, hvilke historiske begivenheder og musikalske strømninger der har påvirket den, og hvordan den har udviklet sig op til i dag.
Vi kommer også omkring flere af de mange former for fællessang, der eksisterer i dag, heriblandt lejlighedssang, protestsang, alsang og højskolesang – og så kan vi naturligvis ikke undgå selv at synge en masse undervejs.